Sikkerhed vs. usikkerhed
 

“Problemet med verden er, at intelligente mennesker er fulde af tvivl, mens dumme mennesker er fulde af selvtillid.”
Charles Bukowski
 
 
Når jeg i dag ser tilbage på mine snart 30 år som konsulent, så slår det mig, hvor overbevist jeg i starten var om, at JEG havde fundet de vises sten når det gjaldt strategi og implementering.
 
Mht. ledelse havde jeg allerede i mit eget tidlige lederskab erkendt, at det er en kompleks størrelse, og at der ikke findes enkle løsninger.
 
I takt med at årene er gået og jeg har fået lejlighed til at fordybe mig mere og mere i strategi, implementering og ledelse, er jeg, interessant nok, blevet stadig mere i tvivl om, hvad ”løsningen” er, og om det overhovedet giver mening at forventet LØSNINGEN.
 
Derfor er det også spændende at iagttage unge kollegaer, der markedsfører sig med, at DE har den endelige løsning.
 
Måske er det bare sådan det skal være: At vi, når vi er unge skal være tændt og overbevist om hvilke fortræffeligheder vi har at tilbyde?
 
En af de ting der slår mig er, at filosofien (filo = ven + sofia = visdom) siden Pythagoras (570—495 fvt.), som en del af sin selvforståelse, har haft den overbevisning, at vejen til visdom (i modsætning til klogskab) består i undren.
 
For undren giver os mulighed for en dybere indsigt i en problemstilling mens den hurtige løsning/svaret, lukker af for den videre forståelse.
 
Derfor er det især denne undren eller ikke-forståelse, der har båret mine strategiske arbejder, i de senere år, og jeg tror, at jo mere vi lader ledelsesrummet eller strategilokalet være et rum for undren i fællesskab, desto bedre bliver vores strategi og dermed også evnen til at skabe værdi.
 
Dette forudsætter, at vi ledere giver slip på trangen til altid at skulle være den klogeste i lokalet og dermed åbner op for at lære af hinanden eller omgivelserne.
 
Vejen til undren er ikke let kan jeg se i praksis, så det er noget vi målrettet skal øve os i og træne, men det starter med viljen til udvikling.
 
Hvor undringsparat er du?